Efter MiniJam #2 var slut, fik jeg muligheden for at interviewe Jonas, som er en ung spilprogrammør. På trods af sin unge alder, er han allerede godt i gang med spiludvikling og har deltaget i mange game jams, undervist programmering og har udgivet spil med sit firma.

Vi tog en snak om spilmiljøet og de forskellige aspekter og udfordringer, det rummer for dem, som gerne vil være spilprogrammører. Derudover var Jonas også generøs og delte ud af en masse personlige erfaringer og gode råd og anbefalinger til nybegyndere eller andre, som er interesserede i branchen.

 

 

 

 

 

Til at begynde med, kan du fortælle lidt om dig selv: hvad hedder du, hvad er din alder, hvad arbejder du med inden for spil og hvad optager dig for tiden?
Jeg hedder Jonas Kastberg, og jeg er 20 år. Lige nu tager det meget af min tid, at jeg er startet ude på mit studie og komme i gang der. Foruden det så sidder jeg og er ved at afslutte et projekt sammen med mit firma. Det er et spil, som skal i App Store.

 

Og du er programmør?
Jeg er programmør, ja.

 

Hvilke spilrelaterede projekter har du medvirket i?
Jeg har lavet et par spil.

 

Kan du fortælle lidt om dem?
Jeg har været til en del forskellige gamejams, hvor jeg har lavet en masse tossede games, men hvis vi skal op i det lidt større, så har jeg været med til at udvikle et spil, som hedder Treasure Trails – eller Treasure Trouble, vi blev nødt til at ændre navn – som er udviklet til iPad. Det er piratspil, hvor man skal bevæge sig fra A til B og følge en bestemt rute, det er sådan med multitouch, hvor der kommer flere og flere forhindringer i løbet af spillet. Jeg er så også med på et andet spil, det hedder 101 Airborne, som vi håber på kommer ud her om ikke alt for længe. Det handler så om, at man er en helikopter, som flyver ned gennem Vietnam, og så skal man så skyde “enemy charlies”.

 

Beskæftiger du dig med andet end programmering inden for spilmiljøet?
Altså fagligt er jeg nok hovedsageligt programmør, men der er ofte, hvor jeg er med til at designe spillet til de valg, der skal gøres; til at gøre spillet det bliver godt. Så det er ikke fordi, jeg bare sidder og programmerer, jeg er også med til at skabe spillet, sørge for at spillet er godt, sørge for at spillet det er fedt. Så jeg ville også kalde mig selv en game designer.

 

… foruden det, så er den vigtigste regel, når man laver spil, det er, at man har det sjovt, mens man laver det. Hvis du ikke har det sjovt, mens du laver et spil, så har dem, der spiller det, heller ikke sjovt.

 

Spilmiljøet

Hvornår begyndte begyndte du at interessere dig for at udvikle spil?
Det gjorde jeg i slutningen af 1.g. Jeg sad sammen med en af mine venner, Emil Holmen, som fandt en brochure omkring Game Development Camp (forkortet GDC, red.) i sommerferien, så der besluttede vi os for at tage hen. Så der udviklede jeg så mit første spil til computer i Blender. Og det har så taget fart, siden har jeg så arbejdet meget hjemmefra, været med til to Game Development Camps i alt, og så en masse indie jams.

 

Hvad var det, som fangede din interesse og motiverede dig?
Jeg har altid godt kunne lide at spille spil. Jeg har altid haft lidt en drøm som barn, om at jeg gerne ville være spiludvikler. Jeg ville gerne skabe det her. Og det er ikke kun fordi, jeg tænker, jeg godt kan lide spil, jeg vil gerne lave dem. Det er mere en tilgang til at sige, at der noget af det som virkelig – ikke for at sige det gjorde mit liv; men man kan jo altid huske tilbage til sin barndom, og der kan jeg huske Crash Bandicoot, jeg kan huske Spyro, og jeg kan huske alle de her fantastiske spiltitler, som man bare sad og spillede dag ud og dag ind, det var nærmest mit liv. Og jeg tænker, “Hvis jeg kan give den oplevelse til et barn i fremtiden”, det er lidt mit livsmål.

 

Er der nogle bestemte ting som du mener kendetegner spilmiljøet i forhold til andre miljøer inden for digitale medier?
Jeg vil sige spiludvikling handler meget om at have det sjovt. Fordi at – og ikke kun at have det sjovt men – men jo jo, at have det sjovt og ligesom sørge for at give brugeren en god oplevelse, og det mener jeg også smitter rigtig meget af på spiludviklingsmiljøet. Fordi hvis man ikke har det sjovt, mens man udvikler et spil, som skal være sjovt, så bliver spillet heller ikke sjovt.
Det er alle de små finesser, hvor alle sidder og joker med spillet, og har det hyggeligt med sine arbejdsgivere, som lige pludselig bliver til den joke, man har med i spillet. Så jeg mener virkelig, det er en helt anden branche. Man har det så meget sjovere. Fordi det, man sidder med, er ment til at skulle underholde folk.

 

Hvad mener du selv er de positive og negative træk omkring miljøet for dit fag?
Altså det positive er, at det føles fantastisk at skabe, man føler hver gang, man er sammen i et projekt, så er det som at føde et lille barn nærmest. Sørge for at det er bygget godt op, og at det hele det fungerer, og det er lige som dig, som sidder med tingene, som skal fungere. Og det giver virkelig bare en god følelse.
Noget negativt der er, det er at programmering som regel ligger bag kulisserne, så når det er at et spil præsenteres, så er det sjældent det programmatiske, der vil blive lagt mærke til. Det kan godt virke hårdt i så fald at høre folk sige, “Fedt nok, det god lyd, det nice, det flot”, men det man ligesom har været gennem for at lave spillet, det er lige som meget sjældent anerkendt.

 

At lære programmering

Hvordan blev du introduceret til dit programmering?
Det var igen GDC i – jeg tror det var i 2009, jeg startede. Det handlede basically om, at man kom ud i en uge og skal lave et spil, og der får jeg så undervisning i programmering. Så vi fik undervisning i programmet Blender, så skulle jeg skrive i python, og det var egentlig det. Så fik vi så en uge til at kode det her spil, og så gik jeg hjem bagefter og fortsatte.

 

Hvis du selv skal være ærlig, hvor højt et niveau har du?
Altså, jeg vil sige, i forhold til hvor mange år jeg har været i gang, hvor gammel jeg er, så har jeg et højt fagligt niveau, i så fald af at jeg allerede har lavet nogle rigtig store spilprojekter, men så at sige, så har jeg stadig virkelig meget at lære.

 

Hvilke værktøjer startede du med at lære at anvende?
Det første var helt tilbage, så startede jeg med at få en god forståelse for, hvordan programmering i så fald fungerede, den logik der lå bag det. Det gjorde jeg i Warcraft 3, den havde en map editor, og hvor man kunne lave forskellige kriterier, og forskellige actions der skulle ske, når de her kriterier blev opfyldt, og det gav lige som en forståelse, for hvordan hele det her struktur af en kode, den blev brugt. Men det var så først på GDC, at jeg først udførte det, og det var i programmet Blender, hvor vi skrev i Python, jeg lærte så ikke særlig meget Python, fordi det gik mig hen over hovedet. Så det var først næste år på GDC igen, hvor vi brugte programmet Unity og skrev i Java Script, og det slog det ligesom igennem, og det er ligesom der, hvor jeg mener, at jeg begyndte at kunne det rigtigt.

 

Er der nogen former for vanskeligheder, som kendetegner læringsprocessen i at lære at programmere?
Når man programmerer, så støder man ret ofte ind i en mur i form af enten en bug, eller i form af noget, som du ikke har arbejdet med før. Der vil tit ske vanskeligheder, i form af hvis du har et tidspres. Det er meget meget svært, hvis du har et tidspres, eller hvis du har en eller anden forventning til dig selv, om at du så ikke kan opfylde det her. Men samtidig så mener jeg, at det der er positivt ved det, er, at det handler virkelig om at sætte nogle mål for sig selv, og det er den måde, man udvikler sig i programmering, det er ved at sætte nogle mål, “Jeg skal nå det her”, og så stopper man ikke, før man har nået det. Og så tvinger man sig selv gennem de her vanskeligheder.

 

Hvilke ressourcer for læring har du haft stor glæde af at benytte
Unity, værktøjet. Ja, Unity generelt, Unity har for det første en super scripting reference og en super god community, der har jeg kunne lære rigtig meget bare ved at læse inde på nettet. Ved folk der har haft de samme problemer som mig før, eller bare ved at læse en masse scripting reference. Når jeg så endelig kom til et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne lære noget der, så søgte jeg til mange af mine venner, som jeg også havde fra GDC, så det handler meget om at have et miljø, som man kan gå til.

 

 … det er ikke bare for sjov, at de fortæller det i folkeskole, at den bedste måde, man kan lære på, det er ved at lære fra sig.

 

Hvad har hjulpet dig mest i at udvikle dig inden for dit fag?
Jeg tror der, hvor det slog mest for mig, det var i to omgange. Altså første omgang var, da vi lærte at bruge Unity, den anden gang jeg var på GDC, for der kom jeg ligesom ind i koden og forstod kode, og det var lige som også lidt et livspunkt, for man forstod alt muligt, og man havde den her tidsgrænse, og man kodede bare i gennem.
Men der hvor det virkelig slog igennem, og man virkelig bare følte, “Okay, jeg kan finde ud af at programmere”, det var, da jeg skulle være programmeringsunderviser på GDC, fordi jeg følte, at jeg kunne nok Unity, til at jeg kunne undervise andre i det. Så i ugerne op til, der terpede jeg virkelig det her program for at lære, hvordan det fungerer, både program og kode og så videre, og der var der bare en masse ting, der lige pludselig klikkede, så det hele gav mening. Da jeg så lærte fra mig, så var det jeg kunne mærke, at jeg kunne det her.

 

Så man kan altså sige, at det var en meget motiverende episode, det at lære fra sig?
Det var en virkelig motiverende episode, fordi det kan jeg anbefale til alle, det er ikke bare for sjov, at de fortæller det i folkeskole, at den bedste måde, man kan lære på, det er ved at lære fra sig.

 

Hvor vil du anbefale nybegyndere indenfor programmering at starte henne?
Hver eneste gang, folk de spørger mig om det her, så anbefaler jeg dem faktisk GDC. Det er ét: fordi det er der, jeg selv startede, men to: også fordi at foruden at lære at programmere, så lærer du også at programmere sammen med mennesker, der brænder for det. Og når der er mennesker omkring dig, der brænder for det her, så er du også bare virkelig motiveret til selv at “give it your best” og bare gå i gang med det her. Samtidigt så er du en del af den her community som vi snakkede om før, så du vil hele tiden have venner at gå til. Hvis du har et problem, kan du altid spørge nogle af arrangørerne eller nogle af de andre deltagere fra din gruppe. Du vil altid have nogen at gå til, der vil altid være et fælleskab, i forhold til hvordan gør man det her. Og når det så kommer dertil, så handler det bare om at give sig selv en masse udfordringer, og det er rigtig godt at gøre, blandt andet på gamejam.

 

Hvilke personlige råd og guldkorn vil du dele ud af til nybegyndere?
Det første, som jeg har kommet lidt ind på, det er det her med at måden, man lærer at blive god på, det er ved at udfordre sig selv, og det er ved at udfordre sig selv hele tiden, hvis man skal blive bedre til noget. Især inden for programmering, så handler det om at stille sig et projekt, som du ved du ikke kan, og så skal man bare ikke stoppe, før man har gjort det. Hvis man stopper, inden man har gjort det, så kan man lægge det fra sig, og så kan man finde tilbage til det, for hvis man ikke får gjort det her, så bliver det ikke bedre, og foruden det, så er den vigtigste regel, når man laver spil, det er, at man har det sjovt, mens man laver det. Hvis du ikke har det sjovt, mens du laver et spil, så har dem, der spiller det, heller ikke sjovt.

 

Okay, tak for interviewet
Selv tak.

 

Jonas Kastberg interviewet af Mikael Schiffman, 2. September 2012