Unge Spiludviklere

Sidst vi skrev om Nordic Game Jam (NGJ) var udviklingen i fuld gang – og det er faktisk også lidt derfor bloggen har stået stille i de dage. Vi havde ganske enkelt svært ved at slippe spiludviklingen. Og så var der også et akut søvnbehov der skulle dækkes. Men mere om det senere. Tryk på læs mere for at se hvad der skete i løbet af de sidste to dage til verdens største game jam!

Vi starter med keynoten fra Global Game Jam – den video som vi alle så den første dag, inden gruppedannelsen gik i gang.

Og nu er i så klar til en oversigt over hvad der skete i løbet af de sidste to dage.

Dag 2 – Stille Kaos

Anden dag forløb ret stille – men ikke fordi udviklingen stod stille. Efter alle havde modtaget temaet for årets jam, Deception, gik vores gruppe igang med at brainstorme, og forlod selv lokalerne klokken 03.40 med en idé og et stort søvnbehov.

Klokken 10.00, lørdag morgen, var der morgenmad. Halvdelen af vores hold nåede ikke at få noget, mest fordi soveposerne var lidt for hyggelige – og efter sigende skulle snooze knappen også have lidt af skylden. Nogle kiks senere var udviklingen dog hurtigt tilbage på det rette spor.

 

 

 

 

Man kunne sagtens se og mærke at alle holdene var gået igang med udviklingen; og de hold der havde været så heldige (eller morgenfriske) til at få morgenmad havde taget den med ud ved siden af deres laptops. Udfra dét kan man konkludere to ting:

 

#1: Spiludviklere kan sagtens multitaske.
#2: alle havde svært ved at slippe udviklingen af deres spil.

Og netop det med at slippe det man havde gang i var ret sigende for stemningen hele dag 2. Spilprojekterne fyldte hele den kollektive opmærksomhed – og selv aftensmaden var ingen undtagelse. Alle snakkede om spilprojekter, udvekslede koncepter og kom med nye idéer til features (det der i branchen ofte kaldes ”feature-creep” – lysten til at blive ved med at introducere nye features i et spilkoncept). Alle deltagerne var nu komplet indhyllet i deres spilprojekter, og det fylder det hele. Derfor valgte mange også, endnu engang, at tage maden med ud til deres borde, for at undgå at der går dyrebare minutter til spilde – minutter der kan gå med at arbejde videre på de forskellige spil.

 

Og hvis man kan sige at der var en overordnet tendens for anden dag så må det være en slags stille kaos. Alle kunne se at tiden gik, og at den gik hurtigt – i hvert fald hurtigere end den plejede – og at hvert minut var dyrebart.
Vores hold blev ved med at arbejde til klokken 04.30 – og for at holde mængden af tidsspilde på et absolut minimum lagde vi os til at sove i et af auditorierne på de hårde vippestole.

Dag 3

Klokken er 10.30. Men denne gang melder lysten til at trykke på snooze knappen sig slet ikke. I stedet vælter vi ud af auditoriet for hurtigst muligt at komme tilbage til spiludviklingen. Og det er også det valg de fleste deltagere har foretaget sig.
Alle hold arbejder – enkelte hold har tydeligvis ikke sovet, og der knokles på livet løs for at blive klar. For det er i dag det sker; spillet skal være klar til klokken 15.00.

Der bliver skimtet hurtigt op mod uret på væggen, der med sine rødglødende digitale tal målrettet tæller ned imod deadline – men så vender opmærksomheden sig hurtigt tilbage imod tastaturet og skærmen, og spillet. Der skal finpudses, tweakes og fixes bugs og fejl. Det er nu eller aldrig.

Pludselig trykker arrangørerne på tågehornet, som der bliver brugt til at gøre deltagerne opmærksomme på ting, en sidste gang. Alle ved at klokken nu er 15.00. Første del af Nordic Game Jam 2010 er overstået, og de 260 deltagere bryder ud i klapsalver. Der er en god stemning i bygningen; spillene er uploadet (eller på vej til at blive det), og alle har produceret et spil på 48 timer.

Folk har pludselig mere overskud end normalt, og man får et bedre indblik i hvad de andre hold har fået lavet over de sidste 48 timer.

Om bare én time skal spillene fremvises for første gang.

Demo or Die

 

 

 

Samtlige hold skulle fremvise deres spil – i alt 48 spil.

I 2009 blev alle spillene fremvist i ét auditorium. Men med 8 minutter per hold, og mange deltagere betød det at programmet skred med 5 timer. For at undgå en lignende situation med 260+ deltagere valgte arrangørerne at splitte holdene op i fire forskellige auditorier for at fremvise deres spil.

I hvert eneste lokale sad deltagerne dog med de samme tanker. ”Vil de andre kunne se pointen i spillet?”, ”Vil de kunne lide det?” og mange andre tanker der flyver rundt i hovedet inden man skal op og fremvise produktet af de sidste 48 timers hårde arbejde.

 

Men nu vil jeg ikke taste mere. Nu skal spillene tale for sig selv. Her er en samling af de spil undertegnede var så priveligeret at se en demonstration af. Det tager 20 minutter, men man vil ikke fortryde at se det igennem; det giver et meget godt billede af hvilke spil der deltog til Nordic Game Jam 2010.

 

Efter præsentationerne skulle der stemmes, og dommerne fra hver sal skulle votere om hvilket spil de mente fortjente at gå videre. Stemmeboksene var leverpostejsforme i folie, og stemmesedlerne var de spillekort man fik udleveret som navneskilte på førstedagen.

Folk smed kortene i folie-formene. Nogle gik målrettet derhen, mens andre lige måtte stå et øjeblik og lade indtrykkene synke lidt ind.

Og så skyndte alle sig ud for at få sig en sandwich. Og for at snakke med hinanden om spil idéerne, og dele skulderklap ud. Og alle spurgte sig selv ”.. mon vi går videre?”.

 

 

 

 

 

 

Sidste omgang

De 48 hold var nu blevet til 12. Dommerne havde udvalgt deres favoritter, og det samme havde tilskuerne i de 4 auditorier.

For at holde hele salen hen i forventning fik holdene først at vide om de skulle op 10 minutter før, så alle deltagerne havde en høj puls igennem alle præsentationerne. Vores spil blev ét af de i alt 12 spil som kom med til finalen.

Oveni det allerede store pres sad der en række folk på den forreste række i salen. Umiddelbart lignede de almindelige deltagere, men alle vidste at det var juryen. Folk fra pressen og spilindustrien. Folk der vant til at se kommercielle spilprojekter og idéer.

Efter hvert hold fremviste deres spil, denne gang for samtlige 260+ deltagere var det tid til at stemme igen – og de stakkels foliebakker blev fyldt til randen med spillekort. Efter 20 minutters optælling af spillekort stemmer blev folk kaldt ind til auditoriet for sidste gang.

 

Vinderne

Som noget nyt fik juryen lov til at kåre deres personlige favorit, frem for at nå frem til en fælles vinder gennem kompromisser – og som Gorm så smukt sagde det ”No fucking compromises!” – i år fik juryen lov til at bestemme selv. Og her følger de spil de udvalgte. Tryk på billederne for at hente spillene.

Juryen valgte..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Deltagerne valgte..

Publikum selv, altså de 260 deltagere, stemte – believe it or not – på det spil vores hold – folk fra Unge Spiludviklere, arbejdede på. ”Only One Can Ride The Donkey”. Tryk på billedet for at hente spillet.

Der gik lige et par sekunder før det sank ind at det var vores spil der blev kaldt op – og vi modtog den flotte pokal – en samling af en masse forskellige spil-elementer. Inde i pokalen er der også en memorystick med 1 GB plads. Planen er at modtagerne af pokalen lægger små beskeder til de næste arvtagere og en kopi af deres spil.

Efter en meget overgearet takketale fra undertegnede (undskyld til jer der måtte se det), gik vi tilbage på vores plads, og der blev givet stående klapsalver til holdet bag Nordic Game Jam.

Og det er helt klart fortjent. Nordic Game Jam er en helt unik begivenhed – og det er ikke løgn når vi påstår at det er juleaften for spiludviklere og spilentusiaster. Det er svært at fatte at så mange kreative og dygtige mennesker kan samles på én gang; og at man uden videre kan få en chance for at snakke med både professionelle udviklere og folk der aldrig har prøvet at lave spil før.

Til Nordic Game Jam har man chancen for at møde nye venner og fremtidige kollegaer – og til at lave sjove spil på 48 timer.

 

Afsked

Deltagerne der kom langvejsfra skyndte sig videre for at nå bus, tog og fly (der var deltagere fra Tyskland, Sverige, Italien og England). Men dem der blev tilbage besøgte ITUs Scrollbar, som serverede drinks med spil-tema. Med andre ord var det den perfekte afslutning på årets vigtigste begivenhed.

At vente et helt år til næste gang at kunne samles om at lave et spil på 48 timer bliver hårdt. Men deltagerne går fra NGJ med en fantastisk oplevelse i bagagen. Og det absolut vigtigste er at man er kommet godt igang med spiludvikling.

Så hvis du sidder derhjemme, og ikke ved hvor du skal starte, så er Nordic Game Jam et rigtig godt bud. Det er nemlig dér mange af fremtidens spiludviklere skal findes – og det er også stedet hvor nogle tager deres første spæde skridt i en lang karriere indenfor spilindustrien.

Vi ses til næste års Nordic Game Jam! Se og prøv alle spillene her !

“Only One Can Ride The Donkey” vil der blive skrevet mere om i en fremtidig blogpost. Indtil da så kan man hente og spille det her!